30-årsmannen - ett lost case?

Sex & relationer.
Läs en översättning av krönikan som har vållat så mycket debatt.

Anne Sophia Hermansen: Singelkvinnor 30+ vill ha män i som är i 20- eller 40-årsåldern och undviker män i sin egen ålder. De döms ut som varande "drengerøve" [grabbiga, omogna män], antingen för mycket "dreng" eller för mycket "røv". En glitterfitta (inte bitterfitta) berättar om danska manstyper 30+

Vi har förstås sett oss själva i ögonen och frågat om det är oss det är nåt fel på. Oss, välutbildade, välvårdade, välbevarade och endast något livsmärkta 30-någotkvinnor med karriär, barn, egen lägenhet, Marc Jacobs-stiletter och en massa havererade förhållanden bakom oss.

Men nej, det är den ogifta mannen i 30-årsåldern. När vi möter honom är han antingen en mentalt väluppfostrad hon-man som bär lyckoarmband och tjänstvilligt står redo att massera dina fötter i terapeutiska oljor, eller så är han en riktig han-man, utan öron, med ett ego stort som Asien och karriärplaner som lämnar dig som arbetsänka/funktionellt ensamstående mamma.

Det är i alla fall min erfarenhet, baserad på både ingående fältstudier vid nattlivets bardiskar och på observationer från förhållandets utkikspost i form av en vit Ikeasoffa. Och därutöver på erfarenheter från min umgängeskrets, självklart väldigt ovetenskapliga men med en solid empirisk bas - erfarenheter vi har använt så många timmar på att diskutera att latten har fått skinn nog att täcka hela Texas.

Min status är just nu: två år + fem år + tre år + två år + fyra år + ett år = singel. Efter många års parrelationer står det en etta på resultatlinjen. Kärlekskaraktäristik: Övervägande seriell monogamist med enstaka intensiva perioder som singel. Fullblods-hetero.

Trosbekännelse: Störst av allt är kärleken (Paulus andra Korintierbrev). Överväger att byta ut det mot något mindre romantiskt, dock blir "en kvinna utan man är som en fisk utan cykel" över min döda kropp.

Och det slår oss gång på gång att det står ynkligt till med de män som är +/- 5 år jämfört med vår egen ålder. Flera av mina kompisar har därför börjat dejta män i 20-nåntingåldern, väldigt Demi Mooreaktigt, eller tyr sig till den klassiska modellen med en tio år äldre man.

Orsaken: De säger att den yngre mannen inte känner behov av att tävla med dem, och den äldre är för gammal för sånt trams, vilar i sig själv, är mindre provocerad av kvinnor utan stödhjul.

Medan mannen under 30 kännetecknas av att vara på väg både som man och människa, är mannen över 30 stolt över att fortfarande vara en "drengerøv" [grabbig, omogen man] - med tonvikt på antingen "dreng" eller "røv" - och är antingen för lite eller för mycket man för de kvinnor han träffar.

Här kommer således två av mina senaste upplevelser med singelmän över 30:

1. "Är du pryd?" - introducerar babianmannen.

Scenen är cocktailbaren Ruby's, centrala Köpenhamn, en lördag kväll. Jag talar med karriärjurist i polotröja och uppfälld krage, hans ögon sitter långt från varandra och han zappar mellan att tala om sig själv och sig själv som jurist. När jag kort vänder mig mot mina vänner, börjar han ta på mig. Jag vänder mig om. "Är du pryd?" frågar han, närmast förargat. Ja. Inte sen jag var 20 år har jag blivit tafsad på baken i det offentliga rummet av en man som uppenbarligen bara har ett förnamn och verkar rätt ointresserad av mitt.

Men ett sånt testosteronstint handjur har absolut sin charm. Det är något fascinerande med män som uppför sig med samma elegans som hanbabianerna på zoo, och jag är lite svag för käckheten i det framskjutna bröstet och egots knallröda signalfärg. Men det är delvis för att jag så ofta möter motsatsen.

2. "Du ska inte ha te" - här kommer pudelmannen.

Här är scenen Österbro, ett kafé i solskenet. Kaffe-date. Efter psykopatstressig arbetsperiod med mer kaffe än Socialstyrelsen rekommenderar, föredrar jag te när vi ses. Han är lång och mörkhårig, många skulle säkert beskriva honom som vacker, intelligent, beläst, och han gör mig lyckligt paff när han till min tebeställning säger: "Du ska inte ha te". Medan han är inne på kaféet funderar jag över vad han nu tänker komma med. En Mojito? En Cosmopolitan (strunt samma att det är en kliché)? Säkert någon drink med förfärande procent. Men han kommer med - Earl Grey. Vågade ändå inte....

Även om han senare sms:ar och skriver att det nog var lite pudelaktigt, är han inkastad i en kategori som redan rymmer män med sparrisben i för stora shorts, män som tvättar håret i ditt schampo för det luktar godare, och män som säger "mamma" istället för "min mamma".

På första dejten är de små felstegen sexuellt mördande, och män utan mod och fegisar placeras instinktivt på samma känslomässiga kyrkogård som barndomens oskyldiga gosedjur. Och ytterst få kommer ut ur den kategorin igen.

Jag tänker: Kan det verkligen stämma att män över 30 bara utkommer i två olika utgåvor, och resten är utsålda på förlaget?

Det kan se ut så, precis som det kan se ut som att jag och mina väninnor är pryda bitterfittor som inte ens förmår säga ja tack till drinkar som skjuts fram över disken till oss. Men vi säger minsann tack.

Vi säger också ja - till mannen i 20- eller 40-årsåldern, och självklart också till de få praktfulla mansexemplar mellan 30 och 40, som på grund av deras sällsynthet verkligen förtjänar en plats på Unescos lista över skyddsvärda sevärdheter.

Men vi betackar oss för singelmannen 30+ i icke erkänd livsstilskris. För vi är i den exklusiva situationen att mannen i vårt liv är con amore. Han bidrar bara med kärlek - pengar, bostad, bil och borrmaskin har vi redan själva, och ofta också barn.

Ibland tänker jag att vi singelkvinnor 30+ är de nya männen (med den bonusen att vi kan föda barn). Det kan verka kastrerande. Vi har tagit hans verktyg från honom, avlivat honom som värddjur och tycker att vi leker en gullig lek när han bär de tyngsta matpåsarna.

Men spelet finns där fortfarande, och de många konventionerna, även om man kan tycka det är konstigt att vi fortfarande gärna vill att han betalar för oss på första dejten, trots att vi kanske tjänar mer än han.

Det osexigaste är emellertid inte att köpa honom en kvinnofrigjord drink, utan att turas om att köpa en drink. Det är jämställdhetens allra mest känslolösa ömsesidighet och kanske en försmak på vad Mr. Small Spender annars kan erbjuda - förutom ett millimeterdemokratiskt måttband.

Är vi de nya männen, så är det kort sagt med många av de gamla vanorna.

Konfronterade med dessa kvinnor som uppför sig som hermafroditer - som jag själv - förstår jag varför singelmannen 30+ antingen blir totalt handjur eller kapitulerar med tungan hängande ur munnen som Paris Hiltons hund. Jag förstår också varför kvinnor söker alternativa män i 20- eller 40-årsåldern.

Störst av allt är fortfarande kärleken, japp, och störst är också Rocco Siffredi. Så blev den trosbekännelsen avromantiserad.

Vi gläder oss åt när mannen 30+ fyller 40 år och/eller lägger ordet "drengerøv" i graven, gärna tillsammans med huvtröjan, den löjligt dyra mobilen och förkärleken för meningar som "det du säger nu, det påminner mig om mig". Det skulle också klä honom att nöja sig med att se "Klovn" istället för att vara en.

Så ska vi singelkvinnor under tiden öva oss på att aldrig bli så hermafroditiska att vi bara behöver oss själva.

Och kanske också på att se på pudel- och babianmannen som annat än stora hårtussar.

Den här krönikan publicerades i Berlingske Tidende den 11 juli.

Översättning: Emma Leijnse

"Klovn" är en dansk tv-serie som handlar om en man 30-nånting. Han är solid medelklass med jobb, lägenhet och flickvän, men ändå pinsam, egocentrerad och fel på alla sätt och vis.

Rocco Siffredi är en italiensk porrstjärna.

Här är några av alla de tusen kommentarer som hennes krönikor har fått.

”Ni har fyllt er beautybox med powertool och har haft fler förhållanden än Julio Inglesias, men ändå förväntar ni er att vi ska finna er åtråvärda när ni uppträder som prinsessor".

Kvinder har stort set lige muligheder som mænd i dag, og det forvirrer mange kvinder. Det gør, at I ikke ved, hvilken rolle, I skal tage, og det smitter af på mænd, som nu også er forvirrede. Husk på, at det er jer, der vil have ligestilling, men I er ikke villige til at se, hvad det fører med sig. Jeg er absolut FOR ligestilling og lige muligheder - synes det er ekstremt vigtigt.

----------------------------------------------------------

Alt for mange danske kvinder i 30erne – single eller ej – lader bare det hele sejle. Det er blevet til leverpostej i håret, Georg Jensen smykker, gummisko og én knaldrød læbestift, der er forbeholdt den årlige julefrokost. 

For ikke at tale om den foundation, der blev købt i lufthavnen efter den årlige tur til Grækenland, men som først bliver puttet på den vinterblege hud ved juletid og derfor nærmere ligner en maske, der skulle have været brugt til en indisk temafest.

Hvornår er det blevet i orden at troppe op til første date uden nævneværdig makeup, i flade sko og cowboybukser? Aldrig.

--------------------------------------------------------------------------------

»Kvinder i 30erne kan det samme som mænd. De kan godt selv sætte hylderne op, men det burde de måske ikke gøre,«

------------------------------------------------------------------------------

”I dag har vi sjældent travlt med at gifte os og få de børn, vi godt vil have, fordi vi ikke behøver skabe en familie for at overleve, ligesom staten hjælper os, hvis vi bliver alene med vores børn.

ja,kvinder i den vestlige verden er blevet hjernevasket af deres mor,du er en prinsesse,saa giver man dem kjoler paa og klaeder dem ud som smaa dukker og bilder dem ind det er godt at vaere "soed"smille vaere koen,saa bliver de lidt aeldre saa ser de sex and the city og hvad der til hoerer..saa proever de at leve deres new yorker droem ud i koebenhavn??!!

--------------------------------------------------------------------------------------------------------

I takt med, at danskerne blev rigere og rigere, voksede skattetrykket, og staten blev større og større og undergravede dermed det personlige ansvar, vi har for os selv og vores nærmeste. Vi ringer til kommunen, hvis vores bedsteforældre skal have hjælp, og vi behøver ikke engang smøre madpakker til vores børn længere. Velfærdsstaten har gradvist overflødiggjort familien og overtaget de forpligtelser, det ansvar og den omsorg, man yder over for sig selv og sine nærmeste.”

”Jeg er nu 38, far til to drenge og bor sammen med min dejlige kvinde jeg mødte som 32. Jeg kan genkende den "lethed" der ligger i en tilværelse som single fra min egen singletid, men savner den ikke. At blive ved med at være sammen med en kvinde som føder og ammer og går gennem diverse kriser, kaster med porcelænet og græder af lykke, er, synes jeg, det mest mandige jeg har oplevet.

Jeg tror at vi mænd har en krise i at forstå og selv som mænd. Jeg har haft mange "mandsoplevelser" via forsvaret, byggepladser og traditionnelle mandeverdener, men det tæller ikke rigtigt i forhold til den oplevelse af "tyngde" og ansvar i forhold til at få en familie og en hverdag til at være harmonisk. Årene tæt på min kone har uden tvivl været det hårdeste jeg har prøvet, men det har også været det mest modnende”.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

”Det er rigtigt, at en del mænd ikke klarer sig godt som eneboere, men at kvinder ikke skulle have skældsord for mænd, eller at de ikke i fuld åbenhed og til enhver tid taler nedsættende om dem, latterliggør dem, håner dem og tryner dem, er en misforståelse.

Mænd og kvinder kommer ikke fra den samme planet, og det gælder i et parforhold om at fastlægge magtstrukturen, ellers går det ikke. I vore dage er denne strukturkamp ikke givet på forhånd, og da ingen åbenbart vil give sig, må man leve alene”.

------------------------------------------------------------------------------------------

”Fordi man idag har muligheden for at klare sig som single, benytter folk selvfølgelig lejligheden til at smide deres umulige partnere ud, og leve i fred og ro.

Derfor så mange singler.”

---------------------------------------------------------------------------------------------------

”ALT hvad dine øjne kan se af ting i samfundet (med en undtagelse af børn) er opfundet/lavet af mænd... sådan vil det også være om 1000 år ...så hvis kvinder tror at mænd er overflødige tager de ganske fejl.

Den dag velfærds smafundet ramler så kommer kællingerne rendende tilbage med raket fart og den dag kommer med garanti.”

Måske er der osse noget med at mange mænd i 30'erne er opvokset i en verden hvor der ikke findes mandlige rollemodeller? Børnehaver, skoler, fritidshjem, skilsmisse/single-forældre? Hvordan kan man lære at blive en "rigtig mand" hvis man kun er sammen med dem i week-enden, eller sjældnere? Eller kun kender dem fra film eller fjernsynet? Der ingen bebrejdelser i dette her, men det kunne vel være en tanke værd...

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------

”Det enkelte/enlige menneske er blevet normen for job, skat, sociale ydelser og i andre velfærdssammenhænge.

Ægteskab præmieres meget lidt økonomisk og socialt, i mange sammenhænge føles det i stedet, som om det straffes.

Så det er ikke kun den romantiske kærligheds død, der betyder flere singler.

Selv om der ellers vil være bedre økonomi i at dele udgifterne og børnebesværet, - så sker det alt for hyppigt, at en af velfærdsstatens mindre begavede regler gør det til en bedre forretning at lade være”.

------------------------------------------------------------------------

”Der er ingen der bliver voksen i den danske velfærdsstat. Livet er blevet uden alvorlige udfordringer for de allerfleste. Vi kan derfor opføre os umodent og ansvarsløst hele livet uden, at det får andet end følelsmæssige konsekvenser.”

--------------------------------------------------------------------------------------------

” Tjah, når jeg ser mænd mellem 20-35 år vandre rundt i deres yndlingsoutfit, bestående af stumpebukser, bare ben og klipklapper, kan jeg egentlig godt forstå, at kvinder ikke ser det store i en mand, som klæder sig som en fem-årig.

I tvivl? smut ned i en butik i nærheden af dig og nyd kassekøen her i weekenden.

Glemte jeg den dårligt siddende t-shirt og kasketten, som kompletterer børne-manden?”

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------

”I blir nød til, at gennemskue AS Hermansen. Hun er ikke feminist, som det blir forslået af nogle. Hun er hellere ikke noget, at se op til for andre kvinder.

Hun er en stakkel, som søger en mand. Hendes mere end mindre pedantiske indslag i denne klumme, er intet mindre end en kvinde, som skriger på en livsledsager, men som ikke kan finde en sådan, grundet hendes eget ego-trip.”

-------------------------------------------------------------------------------------------

”Jeg er en mand i 30erne og giver ASH helt ret i den måde hun omtaler mænd i 30erne. Jeg opfører mig på den måde når jeg er ude i kbhs natteliv. Selvfølgelig gør jeg det og det er næppe første gang jeg møder disse holdninger fra kvinder, der ifølge dem selv, har det hele.

Men gad vide om ASH nogensinde har stillet spørgsmålet hvorfor mænd i 30erne er på denne måde? Om hun har taget sig tiden til at tænke over situationens helhed, i stedet for at have så travlt med at dele alle op i kasser og så finde den kasse man kan kalde syndebuk.

Jag kan ikke tale for alle disse mænd som er 30+ og drengerøve, men for mit eget vedkommende er det for at slippe af med alle disse meget belastende 'karriere-kvinder'. De er ikke belastende for at de har en karriere. De er belastende for at de opfører sig som om deres karriere gør dem til noget særligt. Ligesom at de har gjort noget ingen anden tidligere har gjort. Man ser det også hos de nybagte cafe-latte mødre der tror der har gjort noget helt nyskabende og vildt”.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

”Ja, det er sjovt. Det nok sammen med, at der findes andre i end uden cykler, pudler i og bavianer med røde . Der findes også svenske .”

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------

”Uanset hvor meget man går til aerobics, er en kvinde på 36 ret langt nede på vores mænds "gider jeg flirte med hende"-skalaen pga alderen. Derfor er det mest lavkvalitetsmænd, dvs mænd der bliver afvist af yngre kvinder der kontakter hende.”

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

Relaterade artiklar

Författare: Anne Sophia Hermansen, Webbkrönikör på Berlingske.dk
Publicerad 21 oktober 2009 10.56
Uppdaterad 21 oktober 2009 10.56

Sex & relationer
Läsarpulsen
Bloggar
Toppnyheterna just nu